Hvad er DAM?

Digital Asset Management applikationen gør det muligt at håndtere det man på engelsk refererer til som ”rich media” indhold, og ligger i organisationen som den grundlæggende mediehåndteringslatform der leverer filer til en række andre forretningsplatforme.

Produktbilleder, videoklip, lydklip, logoer, flashanimationer, præsentationer og websites – i disse tider er digitalt materiale allestedsnærværende. Digitalt materiale bliver brugt i virksomheder i alle brancher i promoveringen af produkter og services, til uddannelse af medarbejdere, til at tiltrække kunder og for at etablere brandgenkendelse, nationalt og internationalt.

For størstedelen, hvis ikke alle virksomheder, repræsenterer dette digitale materiale en storstilet økonomisk investering, som i de fleste tilfælde langtfra realiseres. Dette typisk fordi materialet anvendes i isolerede sammenhænge og arkiveres isoleret og dermed forsvinder fra den samlede datasilo.

En formuleret Digital Asset Management strategi er første skridt hen imod bedre udnyttelse af de massive datamængder som billeder, videoklip, tryksager, præsentationer og animationer udgør. Man kan samle alle organisationens digitale filer, forsyne dem med metadata, sørge for restriktiv adgang og/eller anvendelse, oprette workflows og konvertere formater per automatik.

Kort sagt er Digital Asset Management håndteringen af digitale filer. Singlesourcing er grundstenen og begrebet asset refererer til den ene højtopløselige fil der er udgangspunkt for anvendelse i mange sammenhænge og ikke mindst genanvendelse der sørger for at filens potential udnyttes optimalt.

På disse sider, kan du læse mere om DigiZuiteTM DAM - DigiEyeZ' bud på en Digital Asset Management applikation. Du er naturligvis også meget velkommen til at ringe på 70 22 20 95 og tale med en af vores dygtige salgskonulenter.