Programmet dette år er spækket med interessante talere og emner på tværs af Publishing, Broadcast & Entertainment og Marketing processer. Nedenstående er korte uddrag fra et par af indlæggene:
Theresa Regli, Principal, CMS Watch
I sit indlæg gav Theresa Regli en leverandør-neutral tilgang til udvælgelsen af det rigtige DAM system. Med udgangspunkt i den seneste rapport om Digital Asset Management Vendor Report, gennemgik hun en række punktersom virksomheder og organisationer bør overveje når de skal vælge leverandør til et DAM system.
Længe inden man som virksomhed vælger leverandør, bør man vende blikket indad og definere behov.
-
man bør overveje forretningsvinklen
-
researche markedet
-
udvikle krav og specifikationer
-
evt. udsende request for information
-
bede leverandører demonstrere produktet
Theresa oplever at en del softwarekøb er baseret på relationer, men i virkeligheden bør indkøb af software udelukkende baseres på i hvor høj grad at den pågældende software kan imødekomme de specifikke behov man har. De fleste udbydere af DAM software spænder bredt, dog har en del bevidst eller via kunder specificeret deres software til at imødekomme en bestemt type af virksomheder. Broadcast, forlag, desktop & marketing.
Når man vælger softwareleverandør skal man i høj grad huske at man skal kunne vokse med leverandøren, og i mange tilfælde bør man "date" leverandøren før man "gifter sig" med den. For man skal vågne op glad hver dag med sit DAM system og med leverandøren. Hun råder derfor virksomheder til at bruge ressourcer og penge på at finde den rigtige partner. De er godt givet ud i det lange løb.
Gør jer som softwareindkøbere klart: hvad skal vi kunne håndtere med et DAM værktøj og hvad er det for processer vi skal forbedre og simplificere.
Neville Chamberlain, BPI Improve Ltd
A roadmap to successful DAM deployment var overskriften på Neville Chamberlains indlæg. en praktisk gennemgang af hvad man som organisation skal have med i tankerne for succesfuldt at implementere DAM. De 7 trin lyder:
-
Definér succeskriterierne
-
Kommunikér planerne og involvér medarbejdere hvis hverdag bliver påvirket
-
Sørg for change management - forandringer ER svære
-
Elefanter forude...inddel projektet i overskuelige faser - hvis der er problemer, så grib dem og løs dem
-
Forsigtighed fordres - leverandøren er ligeså vigtig som selve produktet
-
Standardisér - kundetilretninger koster penge - at udvikle og vedligeholde
-
lLave et workflow walk through hvor implicerede simulerer processerne så overflødige processer synliggøres
Sluttelit pointerede Neville Chamberlain at Digital Asset Management er en filosofi mere end det er et produkt. at implementere DAM handler i høj grad om at gøre tingene anderledes, så forandringer skal til, og det er vigtigt at implicerede føler ejerskab - ellers bliver det svært at implementere med succes.
|